annonce

Studiekort rabat

kristian ole rørbye2

Af Kristian Ole Rørbye

Opdateret:

Livet som studerende er bestemt ikke nemt økonomisk, da der både skal betales til studiebøger, lejlighed, mad og andre faste udgifter på en relativt lav indtægt, som SU jo er. Som studerende går hverdagen mere eller mindre op i at spare penge, hvorfor det giver ret god mening at bruge studiekortet for at få rabat på ting som bøger, mad, oplevelser og meget mere.

Der er heldigvis mange butikker, der har fået øjnene op for, hvor svært det kan være at få det hele til at løbe rundt som studerende. Derfor er der især i de store byer både mange spisesteder, butikker og oplevelsessteder, som tilbyder gode studierabatter, hvis man kan bevise, at man er tilmeldt et studie. Det kan du blandt andet ved at bruge et studiekort, som du typisk vil blive tilbudt, når du starter på studiet.

Hvad kan man få rabat på med et studiekort?

Studiekortet har været kendt af butikker og anvendt af studerende i mange år, hvilket har de fordele for dig som nuværende studerende, at der er mange steder, der tilbyder rabat.

Du kan derfor f.eks. få rabat på:

  • Mad på caféer og restauranter
  • Tøj
  • Entré til museer
  • Internet
  • Biografbilletter
  • Teaterbilletter

Dette er blot et lille udvalg af de mange muligheder, der er for at få studierabat. Som fattig studerende med et knap så godt betalt studiejob, er det altså derfor muligt at komme ud af lejligheden eller studiets bibliotek, uden det behøver koste dig kassen.

Mange butikker, museer, biografer og meget mere, tilbyder nemlig rabatter på 10-25% af prisen. Hvis du er heldig, kan du ved nogle museer og lignende få gratis eller næsten gratis entre mod fremvisning af studiekort.

Sørg derfor for at få fat i et studiekort eller at komme i gang med at bruge det, hvis du allerede har et!

Hvilke byer tilbyder de bedste studiekort rabatter?

Som studerende kan du ikke regne med, at alle butikker har studiekort rabat. Særligt ikke hvis du bor i en mindre by. Studiekort rabatter er nemlig mest udbredt i byer med et godt og stort studiemiljø. Som studerende er det mest almindelige dog, at man bor i eller tæt på de største studiebyer i Danmark.

De byer, der tilbyder de bedste rabatter er:

  • København
  • Aarhus
  • Odense
  • Aalborg

Det er selvfølgelig ikke de eneste byer med gode muligheder for studiekort rabat. Mindre studiebyer såsom Esbjerg, Kolding, Herning og Roskilde tilbyder også gode studiekort rabatter til studerende i byen. Udbuddet af rabatter er måske ikke så stort – men de er der.

Hvordan finder man ud af, hvem der tilbyder studiekort rabat?

Hvis du netop er flyttet til en ny by i forbindelse med dit studie, kan det godt være lidt uoverskueligt at finde frem til pizzarier, caféer, restauranter, butikker, museer og andet, som tilbyder studiekort rabat.

Men, det behøver ikke være så uoverskueligt endda. For der er flere muligheder for, at du nemt og enkelt kan finde frem til de steder, hvor du kan få rabat som studerende.

Det første og bedste tip er, at du spørger i administrationen på dit studiested. De har typisk en liste over steder i byen, som tilbyder studerende fordele eller rabatter. Hvis ikke kender de sikkert til steder, hvor du kan finde en oversigt over rabatter til studerende.

Et andet tip er, at du med fordel kan tjekke nettet igennem. Lav nogle forskellige søgninger, som gerne skulle få butikker og forretninger med rabatter til studerende til at dukke op. Der findes med garanti oversigter over de i hvert fald mest populære og benyttede steder til studierabat.

Spørg også endelig dine studiekammerater og på dem semestret over dig. De kender helt sikkert til nogle steder.

Husk at benytte studiekortet

Selvom det måske ligger lige til højrebenet at benytte sig af et studiekort som studerende, kan det være ret nemt at glemme. Særligt hvis du lige er startet og ikke er vant til at spørge om rabat eller kigge efter studierabat.

Hav det altid liggende synligt i din pung eller i en lomme i dit cover i mobilen. Så bliver du hele tiden mindet om at spørge efter rabat!

Photo of author

OM Kristian Ole Rørbye

Med over et årtis erfaring i afbetalingsbranchen og grundlæggelsen af denne platform i 2015, har jeg dedikeret mig til at hjælpe forbrugere som dig med at navigere i det komplekse landskab af afbetalingsmuligheder.
COMPUTER FRA 199,00 KR / MÅNED SE UDVALGET »