Køb brugt Macbook Air 2020

kristian ole rørbye2

Af Kristian Ole Rørbye

Opdateret:

Macbook Air fra 2020 var den første af de helt ultratynde Macbooks, som kunne fås med det nye M-serie CPU. Den handles i dag til en gennemsnitlig brugtpris6.200 kr. Læs med her, og find ud af, hvordan du vurderer, om en brugt Macbook Air 2020 er noget for dig, og se, hvor du kan købe dem brugt netop nu. Tilmelder du dig vores prisalarm, får du automatisk besked, så snart priserne falder.

Nøglepunkter:

Betal ikke for meget for en brugt Macbook Air 2020

  • Den billigste brugte Macbook Air 2020 koster i dag 4.500 kr.
  • Den dyreste brugte Macbook Air 2020 koster i dag 10.000 kr.

Hvor meget er en brugt Macbook Air 2020 gennemsnitlig værd

  • Gennemsnitsprisen på brugte Macbook Air bærbare fra 2020 er 6.200 kr.

Gennemsnitsprisen er udregnet på baggrund af priserne på 24 brugte Macbook Air 2020, som er set til salg på DBA, Gul & Gratis og webshops, som tilbyder brugte refurbished bærbare computere

Opret prisalarm på Macbook Air 2020

Opretter du en prisalarm på Macbook Air 2020 hos os, får du besked, så snart gennemsnitsprisen falder. Vi overvåger brugtmarkedet dagligt. Så er du altid en af de første, som ved det, når modellen bliver billigere at købe brugt.

Hvor kan du købe Macbook Air 2020 brugt?

  • Køb brugt privat: Du finder 24 annoncer på DBA, Gul & Gratis, Facebook Marketplace og andre annonceportaler, hvor private vil sælge deres brugte Macbook Air 2020. Vær opmærksom på, at du typisk køber varen som beset, og derfor ikke er beskyttet af købeloven.
  • Køb brugt i butik: Vælger du at købe en brugt Macbook Air 2020 i en butik, som har specialiseret sig i brugtsalg, er den oftest efterset og eventuelt repareret. Samtidig får du samme returret, garanti og reklamationsret, som hvis du havde købt varen fra helt ny.

Hvorfor købe Macbook Air 2020 brugt?

  • Den lavere brugtpris gør det muligt at få råd til at købe computer uden brug af afbetaling eller lån.
  • Selv om en Macbook Air 2020 ikke er den nyeste model, har den næsten den sammen ydeevne.

De største forskelle mellem en ny og en brugt Macbook Air

De største forskelle på en Macbook Air 2020 og den seneste version er:

EgenskabMacbook Air 2020Macbook Air 2022
ProcessorM1 processor med: 8-kernet CPU med fire højtydende kerner og fire effektivitetskerner16-kernet Neural EngineM2 processor med: 8-kernet CPU med fire højtydende kerner og fire effektivitetskerner16-kernet Neural Engine100 GB/s hukommelses­båndbredde
Skærm13,3” Retina-skærm13,6” Liquid Retina-skærm
Grafikkort7-kernet grafikprocessorHardware-accelereret H.264 og HEVCEnhed til videoafkodningEnhed til videokodningOp til 10-kernet grafikprocessorHardware-accelereret H.264, HEVC, ProRes og ProRes RAWEnhed til videoafkodningEnhed til videokodningEnhed til ProRes-kodning og -afkodning
HukommelseOp til 16 GBOp til 24 GB
BatterilevetidOp til 18 timerOp til 18 timer
SikkerhedTouch IDTouch ID

Macbook Air 2020 var på mange måder et teknologisk tigerspring for de helt ultralette og ultratynde Macbook Air bærbare, som har været på markedet siden engang i 2008. For 2020-årgangen var den første model, som anvendte Apples nye M-CPU – helt præcist den første generation af CPU’en, kaldet M1.

Modellen er faktisk så ny, at den stadig sælges på Apples hjemmesiden. Men i takt med at flere og flere af de virkelig inkarnerede Apple-fans opgraderer til den nye 2022-model, dukker der flere brugte Macbook Air computere op fra 2020-årgangen.

Men bortset fra at den nyeste model anvender M2, har en lidt større skærm, en kraftigere grafikprocessor og kan fås med mere hukommelse, er der ikke de store forskelle på de to modeller.

Udover selvfølgelig den meget lavere pris, som du ofte kan købe en Macbook Air 2020 til.

Det skal du tjekke, når du skal købe en Macbook Air fra 2020

Det skal du tjekke, når du skal købe en Macbook Air fra 2020

Det allerførste du skal gøre, når du skal undersøge den brugte Macbook Air 2020, som du ønsker at købe, er at tjekke kabinettet (og særligt kanterne) for synlige ridser, buler, hakker og andre skader.

Er der det, kan det have beskadiget bundkortet eller elektronikken, eller åbnet op for, at der er kommet fugt ind i computerens indre. Det er elektroniske komponenter ikke glade for.

Dernæst skal du tænde for den, se om den starter op, som den skal, og at skærmen ikke har pixelfejl, og computeren reagerer, som du forventer det, når du bruger den.

Åbn et nyt tekstdokument, test om alle tasterne og musen på computeren virker. Tjek også, at du kan koble dig på det trådløse netværk, der hvor du er. Og test webkamera og lyd – både ind og ud – med et headset.

Endelig bør du tjekke, hvor mange ladecyklusser batteriet har gennemført, siden computeren blev købt. Det gør du f.eks. ved at holde alternativtasten nede, klikke på Apple-menuen og vælge Oplysninger om system.

Under Hardware finder du punktet Strøm i listen, og tjekker antallet af cykler og batteriets tilstand.

Har batteriet gennemført mere end 500 ladecyklusser, begynder det at kunne mærkes på batterilevetiden. Og jo tættere det tal kommer på 1000, jo tættere er batteriet på at skulle udskiftes.

Køb brugt Macbook Air 2020 i butik eller hos privat?

køb ny macbook brugt online eller i butik

Selv om du typisk får den billigste pris på en brugt Macbook Air 2020 ved at købe den brugt, er der god grund til at være forsigtig.

Køb Macbook Air 2020 brugt privat

For køber du brugt, køber du typisk som beset. Det vil sige, at sælgeren ikke er forpligtet til hverken at give dig returret, garanti eller reklamationsret. Er der problemer med varen, står du selv med problemet – og med udgiften. Og du ved ikke, om computeren rent faktisk er hælervare.

Samtidig er det altid en god ide at tjekke adressen på det mobilnummer, som du ringer til, når du vil høre mere om varen. Særligt hvis sælgeren tilbyder dig at mødes med ham eller hende på et offentligt sted.

Kan du ikke finde et navn, som stemmer overens med sælgeren på det nummer, du slår op, er der højst sandsynligvis tale om et taletidskort. Altså risikerer du, at du aldrig kan få fat i sælgeren igen, så snart du har betalt.

Køb Macbook Air 2020 brugt i butik

Køber du derimod i en butik som f.eks. fcomputer, er dit køb omfattet af købeloven. Så her får du både returret, garanti og reklamationsret, ligesom hvis du havde købt computeren fra ny.

Begge steder sælger de såkaldte refurbished Macbook Air-modeller. Det betyder, at du får en gennemtestet og i orden Macbook Air, som er nulstillet fuldstændigt, som den var, da den kom fra fabrikken. Og alle gamle brugerdata er slettet.

Altså får du oplevelsen af at købe en helt ny computer – bare til en brøkdel af prisen, fordi den er brugt.

I butikken koster den brugte computer selvfølgelig en lille smule mere, end hvis du køber privat. Men til gengæld er du bedre stillet, og sikker på ikke at stå med problemet selv, hvis der skulle opstå problemer med maskinen.

Tjek altid prisen hos os, før du køber en brugt Macbook Air 2020

På Afbetalt.dk kan du altid se, hvad en brugt Macbook Air 2020 koster i gennemsnit i dag. Så er du sikker på, at du aldrig får købt din Macbook Air 2020 for dyrt. Og har et godt udgangspunkt for at forhandle prisen ned.

Tegner du prisalarm på en Macbook Air 2020, får du automatisk besked, så snart gennemsnitsprisen falder. Så kan du være først på pletten, og købe en endnu billigere brugt computer.

Se brugtpriser på flere Apple produkter her:

Photo of author

OM Kristian Ole Rørbye

Med over et årtis erfaring i afbetalingsbranchen og grundlæggelsen af denne platform i 2015, har jeg dedikeret mig til at hjælpe forbrugere som dig med at navigere i det komplekse landskab af afbetalingsmuligheder.