Lanceret i 2016 er iPhone 7 efterhånden teknologisk bedaget i forhold til de nyeste modeller af iPhone. Telefonen har dog en god og mere praktisk størrelse, der er nem at have i lommen, og skal du kun ringe, læse mails og tjekke sociale medier og hjemmesider, er den rigtig fin til dit brug. Læs med her, og se, hvad du skal se efter, når du køber brugt iPhone 7 hos private og i refurbish-butikker.
Nøglepunkter:
Hvad koster en brugt iPhone 7 i dag?
- Den billigste brugte iPhone 7 fås i dag til: 350 kr.
- Den dyreste brugte iPhone 7 koster i dag: 3.000 kr.
- iPhone 7 handles i øjeblikket til en gennemsnitspris på lige omkring 1.037 kr.
Prisen er beregnet i dag på baggrund af 523 brugte iPhone 7, som er fundet til salg på diverse danske annonceportaler og webshops på nettet, som sælger refurbished iPhone 7 telefoner.
Få prisalarm på iPhone 7, når den falder i pris
Opretter du en prisalarm på iPhone 7 her på siden, er du blandt de første, som får besked, når den bliver billigere. Så kan du vente lidt med at købe din brugte iPhone 7, kan du få den endnu billigere.
Køb iPhone 7 privat eller i butik?
🛒 Køb brugt med garanti og returret her
Generelt kan du købe brugte iPhone 7-modeller på to måder:
- Køb brugt iPhone 7 privat – Private sælger ofte bruge iPhone 7 på annonceplatforme som DBA, Gul & Gratis eller Facebook MarketPlace. Det giver dig en billigere pris, men til gengæld køber du telefonen som beset uden nogen form for fortrydelsesret, garantier eller reklamationsret.
- Køb brugt iPhone 7 i butik – I butikker som f.eks. Fcomputer.dk, kan du købe såkaldte refurbished iPhone 7. De er gennemtestede og eventuelt repareret, før de sættes til salg. Det giver en lidt højere pris, men til gengæld får du fortrydelsesret, garanti og reklamationsret, som om telefonen var ny.
Giver det mening at købe en brugt iPhone 7?
- Skal du kun ringe, sende SMS’er og tjekke mails og sociale medier, er iPhone 7 rigelig fin.
- Vil du have et ordentligt kamera og lynhurtigt 5G-internet, skal du vælge en nyere model.
Hvad er forskellen på en iPhone 7 og den nyeste model?
Egenskab | iPhone 14 | iPhone 7 |
Skærm | 6,1” Super Retina XDR | 4,7” Retina HD |
Processor | A16 | A10 Fusion |
Bagkamera | 12 MP ultravidvinkel dobbeltkamera og 2x optisk zoom | 12 MP bagsidekamera |
Frontkamera | 12 MP TrueDepth-kamera med autofokus | 7 MP Frontkamera |
Mobilnetværk | 5G | 4G LTE |
Sikkerhed | Face ID | Touch ID |
Batterikapacitet | Op til 23 timer videoafspilning | Op til 13 timers videoafspilning |
iPhone 7 blev lanceret i september 2017 og taget ud af markedet igen ved lanceringen af iPhone 11 i september 2019.
Altså får du her en smartphone med en teknologi, som er tæt på 7 år gammel – og i det store hele bygger på forgængeren iPhone 6, som kom året før. Samt ikke understøttes af nyere versioner af styresystemet iOS end version 15.
Til gengæld får du en iPhone i den gamle formfaktor, som er væsentlig mere lommevenlig end de nye, noget højere modeller. Samt en god gammeldags Home-knap med indbygget touch ID.
Så skal du kun bruge telefonen til at tale i, sende sms’er, læse mails og sociale medier, samt surfe eller høre podcasts på, kan du sagtens klare dig med en brugt iPhone 7.
Hvad skal du holde øje med, når du køber brugt iPhone 7
Som udgangspunkt bør du tjekke telefonen lige grundigt, uanset om du køber den privat eller i en webshop eller butik, som sælger dem i refurbish-versioner. Altså gennemtestede, slettet og eventuelt repareret.
Men køber du brugte mobiltelefoner privat, bør du være ekstra forsigtig. For her er du ikke beskyttet af købeloven. Det giver dig en billigere pris, men der er større risiko for, at pengene er smidt direkte ud ad vinduet, fordi du er blevet snydt. Og så er den billige pris pludselig meget høj.
Det skal du tjekke, før du køber brugt iPhone 7:
- Tjek skræm, bagside og kanter for slitage, hakker, ridser og revner. En revnet telefon åbner op for fugt, og er derfor mere risikabel at købe.
- Tænd for, og tjek skærmen for døde pixels og andre fejl. Afspil en video og lyt samtidig til, om lyden er i orden.
- Åbn nu Indstillinger » Batteri » Batteritilstand og sikr dig, at batterikapaciteten ikke er under 90 %. Se også, hvor langt der er mellem opladningerne på Batteriniveau– og Aktivitet-grafen.
- Tjek internetforbindelsen over mobildata. Tilslut derefter telefonen til et WiFi-netværk, og undersøg om WiFi-forbindelsen virker, samt hvor meget signalet svinger, når du går rundt.
- Ring op fra telefonen, lyt til ørehøjttalerens kvalitet, og sikr dig, at den du ringer til, kan høre dig. Bemærk også, hvor meget antennesignalet forandrer sig, når du går rundt med telefonen.
- Åbn et par af de indbyggede apps, som du selv bruger i hverdagen. Virker betjeningen af telefon og apps hurtig og glidende, eller varer det længe, inden appen svarer eller telefonen reagerer.
Kan telefonen bestå disse 6 tjekpunkter, er der en god sandsynlighed for, at det er i orden.
Særlige foranstaltninger, når du køber brugt iPhone 7 privat
Køber du en brugt iPhone 7 privat, bør du tjekke op på den person, som sælger dig telefonen. På den måde mindsker du risikoen for at blive snydt.
Derfor bør du altid:
- Tjekke mobilnummeret på den, som sælger. Kan du ikke finde navn og adresse, er det muligvis et taletidskort, som bliver smidt væk, når du har købt telefonen.
- Finde sælgeren på Facebook, se om I har fælles venner, og hvad sælgeren ellers har sat til salg på Facebook MarketPlace. Eller søg efter telefonnummeret på DBA eller andre annonceportaler.
- Forlange billedlegitimation med navn og adresse på sælgeren, så du er sikker på, at han eller hun er den, vedkommende udgiver sig for at være. Tag et billede af ID’et.
- Forlang at se en kvittering på købet af telefonen, og tjek at IMEI-nummeret på kvitteringen stemmer overens med det, du kan finde i telefonen ved at åbne Indstillinger-appen, klikke på Generelt » Om og rulle ned til IMEI-feltet under Operatør.
- Så vidt muligt mødes med sælgeren på dennes bopæl. Tilbyder sælgeren at mødes med dig på et offentligt sted, skal du afslå dette, eller stå fast ekstra godt fast på billedlegitimation og kvittering.
Er der ikke noget af det ovenstående, som giver anledning til mistanke, er risikoen for, at du køber en stjålen eller dårlig iPhone væsentlig lavere.
Opret prisalarm, og få en brugt iPhone 7 til en endnu lavere pris
Synes du, prisniveauet på en iPhone 7 stadig er for højt?
Så opret en prisalarm her på afbetalt.dk. Så får du automatisk besked, lige så snart priserne falder næste gang.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget er en brugt iPhone 7 værd?
Værdien af en brugt iPhone 7 er ikke højere, end den pris du er villig til at betale for den efterhånden noget ældre iPhone-model. I dag ligger gennemsnitsprisen på 1.037 kr. Så vil du have den billigere end det, skal du oprette en prisalarm her på siden. Så får du besked, næste gang priserne falder.
Er en brugt iPhone 7 værd at købe?
En brugt, nulstillet og netop ibrugtaget iPhone 7 er i princippet lige så god som en helt ny iPhone 7. Kun slitagen på skærm og kabinet og batterikapaciteten er dårligere, end da telefonen var ny. Samtidig mangler den det lynhurtige 5G-internet og har et meget dårligere kamera end de nyere modeller. Så alt efter hvad du skal bruge telefonen til og hvilken pris du kan få den til, kan det være mere eller mindre værd at købe.
Er en brugt iPhone 7 stjålet?
De eneste som kan svare på det spørgsmål, er politiet. Vil du tjekke det, kræver det, at du kan få sælgeren til at oplyse dig IMEI-nummeret på telefonen. Det skal politiet bruge til at slå telefonen op i deres register. Så vil sælgeren ikke oplyse det, bør du nok ikke købe telefonen af vedkommende.
Se brugtpriser på flere produkter her: