I din søgen efter en fordelagtig afbetalingsaftale, er du sikkert stødt på betegnelsen ”rentefri finansiering”, men hvad betyder det egentlig?
- Finansiering er måden, hvorpå du betaler for en vare. Når der er tale om en afbetalingsløsning, er afbetalingen din måde at finansiere varen på.
- Rentefri betyder, at finansieringen ikke har renter. En standard afbetaling bliver typisk betalt via månedlige renter, som bliver tillagt dine afdrag. Det er altså typisk en fordel for dig, hvis du kan få rentefri finansiering.
Flere tilbyder rentefri finansiering
Førhen var det dyrt at afbetale, men i takt med at det er blevet mere og mere udbredt, og der dermed er kommet flere udbyder på afbetalingsmarkedet, er priserne faldet voldsomt. Det betyder, at du til tider kan være heldig at støde på helt rentefri finansiering, hvor du altså sparer de månedlige renter.
At afbetale betyder at dele kontantprisen ud over en given periode. Men den ydelse betaler du for, og det betales typisk i renter ud fra en månedlig rentesats. Skal du købe en ny smartphone til 5.900 kr., kan du måske vælge at afbetale den over 48 måneder. Det giver en månedlig afbetaling på 123 kr.
Det er dog sjældent de 123 kr., du kan slippe afsted med at betale, for til afdraget bliver tillagt en rentesats. Det kan for eksempel være, at du skal betale 20% i månedlig rente. Dermed skal du lægge 20% til de 123 kr. og ender derfor med at skulle betale 147,50 kr. hver måned i stedet. Med rentefri finansiering slipper du for denne ekstra månedlige udgift.
Rentesatser kan også være udregnet på andre måder end en månedlig procentsats. Det fremgår altid af afbetalingstilbuddet.
Rentefri finansiering er ikke nødvendigvis gratis finansiering
Selvom det for dig som kunde typisk er en fordel at vælge rentefri finansiering, hvis du kan slippe afsted med det, er det vigtigt at være opmærksom på, at rentefri finansiering ikke nødvendigvis er lig med gratis finansiering. Når du skal betale din afbetalingsudbyder, kan der nemlig både være tale om betaling via renter og via gebyrer. At finansieringen er rentefri er dermed ikke lig med, at den er gebyrfri.
Såfremt afbetalingen skulle være gratis, vil den typisk fremgå som enten ”gratis finansiering” eller ”rente- og gebyrfri finansiering”. Du er dermed ikke i tvivl. Kan du vælge én af disse to løsninger, betyder det, at din vares pris blot er delt ud på det givne antal afbetalingsmåneder, og at det dermed ikke bliver en merudgift for dig at vælge at afbetale frem for at betale kontant.
Hvor kan jeg få rentefri finansiering?
Næsten uanset, hvad du ønsker at købe, kan du finansiere det ved afbetaling – og indimellem kan du være heldig at få rentefri finansiering. Det er dog ikke til at sige, hvor præcist du kan få din finansiering rentefri, da det afhænger af, hvad du skal købe.
Du kan for eksempel købe:
- Computer med rentefri finansiering
- mobil med rentefri finansiering
- Tv med rentefri finansiering
- Bil med rentefri finansiering
Rentefrit lån
Ligesom du kan få rentefri finansiering i form af afbetaling, kan du også vælge rentefri finansiering i form af et rentefrit lån. I princippet fungerer det på samme måde. Forskellen ligger i, at du ved rentefri afbetaling får en afbetalingsaftale dér, hvor du vælger at købe din vare.
Hvis du gerne selv vil vælge, hvor du køber varen, og du gerne vil afbetale den, selvom afbetaling ikke er en betalingsløsning hos udbyderen, kan du vælge at tage et kviklån eller et online forbrugslån, som du bruger til at afbetale med.
Principielt fungerer det på samme måde. Lånet er dog ikke bundet op på et givent produkt hos en given forhandler. Du vælger selv, hvor og på hvad du bruger pengene.