En hjørnesofa er en utrolig god tilføjelse til ethvert hjem – i stedet for to enkelte sofaer, der vil efterlade spildplads, fylder du et hjørne ud. Det er et praktisk valg, der også kan bruges som fritstående til at dele en stor stue lidt op.
Her kan du få en grundig guide, der klæder dig godt på, så du kan træffe det rigtige valg ved første køb. Find et hjørnesofa tilbud, der faktisk vil gavne dig, når du er forberedt og ved, hvad du skal se efter.
Derfor skal du vælge en hjørnesofa
Der er rigtig mange grunde til, at du skal vælge en hjørnesofa frem for enkelte sofaer. Det mest åbenlyse er, at en hjørnesofa er beregnet til at fylde et hjørne ud – hvor der ellers ville være spildt plads, får du nu et ekstra hjørne at sidde i.
Og dét er nemlig én af de andre fordele, en hjørnesofa har; en ekstra siddeplads. Hjørnesofaer er ofte meget mere behagelige, fordi det er nemmere at finde plads og strække benene, uanset hvor du sidder i den. Du skal ikke bekymre dig om pladsmangel, når du har en sofa, der er beregnet til komfort.
Sidst er en hjørnesofa også praktisk for dig, der gerne vil dele din stue lidt op. Sofaen kan skabe en naturlig opdeling på lidt plads, så du for eksempel kan bruge ét rum som både daglig- og spisestue med en naturlig skilning.
Det skal du overveje, inden du køber en hjørnesofa
Man skulle tro, at købet af en hjørnesofa var helt simpelt, og det kan det også være. Men hvis du vil være sikker på, at du får en sofa, du vil være glad for i lang tid, skal du gøre dig nogle overvejelser, inden du slår til ved et godt hjørnesofa tilbud.
Det vigtigste, du skal tænke på, er:
- Hvor mange skal der være plads til på sofaen i dagligdagen?
- Skal der tages hensyn til børn eller kæledyr?
- Hvilket materiale vil du helst have? Og hvilket kan bedst betale sig?
- Hvor nem er sofaen at gøre rent?
- Er sofaen behagelig?
- Bør du måske købe den online?
Det virker åbenlyst, at en sofa skal være behagelig, men ikke mange tænker på, at et øjebliks komfort i en butik måske kan blive til mange timers ubehag i hjemmet. Meget bløde sofaer kan give ondt i ryggen, mens meget hårde kan være svære at blive komfortable i.
Find hjørnesofaer på tilbud online
Når man skal købe sig en hjørnesofa, så virker det måske som det mest åbenlyse, at man skal ud i en butik eller et bolighus for at købe den – men det er faktisk ikke altid her, at du kan gøre dig det bedste køb.
Selvfølgelig kan det være en rigtig god ide at tage ud at prøve sofaer i butikkerne, sådan at du kan teste, om de er gode at sidde i. Men generelt er det langt nemmere for dig at danne dig et overblik over markedet, når du handler på nettet. Her kan du nemlig nemt finde og se de hjørnesofaer, som passer til dine behov og krav.
Dertil er det også langt nemmere for dig at finde hjørnesofaer på tilbud online, da du netop ofte kan gå ind og vælge en fane, som kun viser dig tilbud. Derved kan du let finde nogle hjørnesofaer, hvor du ikke går på kompromis med kvalitet, men udelukkende kun på prisen.
Materiale og vedligeholdelse
Materialet, hjørnesofaen er lavet af, er ikke altid noget, der bliver tænkt over. Men det er vigtigt! Der er enormt stor forskel på, om du køber en sofa af læder eller stof, når det kommer til vedligeholdelse og komfort. Det samme gælder farver.
Møbelstof er det mest almindelige, der bruges til sofaer, og der findes flere forskellige typer. Sofaer kan også være lavet af mere excentrisk materiale, fx kunstskind, og der findes også sofaer med betræk af hør. Hvis din sofa har et betræk, der kan tages af, kan du ofte slippe af sted med at vaske det i vaskemaskinen. Læs på vaskemærket for anvisninger.
Undersøg de forskellige materialer, så du kan finde ud af, hvilket er bedst egnet til din nuværende situation – og gør op med dig selv, hvilket du synes er mest komfortabelt at sidde og ligge på.
For at din sofa holder så længe som muligt, skal du huske at vedligeholde den. Undersøg materialet, din sofa er lavet af, og find ud af, hvad det kræver at vedligeholde det. Se nogle forskellige materialers krav her:
Materiale | Vedligeholdelse |
Læder | Støv af med korrekte redskaber, fx støvkost eller mikrofiberklud |
Almindeligt møbelstof | Vask med opvaskemiddel iblandet lunkent vand |
Chiffon | Kan i visse tilfælde håndvaskes, men skal ellers rensen – undgå høj varme |
Polyester | Imprægnering/nanospray hver 6. eller 12. måned |
Velour | Støvsug jævnligt |
Sørg for at fjerne spild så hurtigt som overhovedet muligt, og undlad altid at gnide det ind i materialet.
Find et godt hjørnesofa tilbud
Når du har alle detaljerne klar i hovedet, er det tid til at finde et godt hjørnesofa tilbud. Men hvordan bærer man sig ad med dét?
Det første, du kan gøre, for at finde en billig hjørnesofa, er at gå ind på diverse møbelbutikkers hjemmesider og se, om de har nogen i deres afdeling for udsalg. Her er det ofte til at finde overskuelige priser, men husk på, at du også skal være glad for at kunne se på din sofa – den skal altså ikke bare være billig.
Du kan også se tiden an og vente, til dit yndlingsmøbelhus kører et udsalg, der dækker hjørnesofaer. De fleste boligforretninger har udsalg et par gange om året, og spørgsmålet er så bare, hvor længe du kan vente – der er jo ingen garanti for, at den, du har et godt øje til, kommer med på tilbud.
Det er ofte også muligt at finde hjørnesofaer på diverse genbrugssider. Her skal du være særligt opmærksom på, om der er småskader på sofaen, og om de evt. kan repareres.
Relateret: Sofa på afbetaling