Du kan nemt og hurtigt dele billeder, kontakter og filer mellem Android telefoner. Se her hvordan.
[toc]
Overføre fra Android til Android med Google
Din Google-konto bruger du bl.a. til at hente nye apps ned på din telefon. Den kan dog også bruges til at lave en backup af din gamle Android telefon, som kan overføres til din nye telefon. Det gør du sådan her:
- Sørg for, at du har forbindelse til WiFi
- Log på din Google-konto på din gamle telefon
- Tryk på Indstillinger
- Tryk på System og opdateringer
- Tryk på Sikkerhedskopiering og gendannelse
- Lav en sikkerhedskopi til Google
Efterfølgende føjer du din Google konto til din nye telefon. Sikkerhedskopien vil nu automatisk blive hentet ned til telefonen. Det betyder, at alt du havde på din gamle mobil af kontakter, beskeder, billeder, apps, osv. gendannes på din nye mobil.
Overføre kontakter fra Android til Android med vCard
Hvis det er dine kontakter, du gerne vil overføre fra dine gamle til din nye Android, kan du lave en eksportering af kontakter via vCard. Det gør du således:
- Gå til Indstillinger
- Tryk på Kontakter
- Tryk på Eksporter/Importer kontakter
- Vælg Eksporter
- Gem vCard-filen på dit SIM-kort
Herefter flytter du SIM-kortet over i din nye telefon. Passer SIM-kortet ikke i størrelsen på de to enheder, kan du gemme vCard-filen på enheden og sende den via e-mail, sms eller Google Drev.
Overføre fra Android til Android med Bluetooth
Bluetooth er smart, hvis du gerne vil overføre filer eller billeder i original kvalitet fra en Android til en anden Android – uden der er tale om telefonskifte. F.eks. hvis du gerne vil dele billeder med din søster eller ven.
Bluetooth på begge telefoner skal være slået til, og så gøres følgende på den telefon, der skal sendes fra:
- Gå til Indstillinger
- Tryk på Bluetooth indstillinger
- Par enhederne
- Bekræft parring med adgangskode
Nu er enhederne parret, og du kan begynde at overføre filer og billeder. Det gør du sådan her:
- Find det billede/den fil, der skal overføres
- Tryk på “Share”-funktionen
- Vælg at dele via Bluetooth
- Godkend på den modtagende telefon
Indstillinger på Android telefoner kan variere
Android er en fælles betegnelse for alle de telefoner, der bruger Android som styresystem, herunder f.eks. Samsung, Huawei, OnePlus og Xiamo. Indstillinger og funktioner kan hedde noget forskelligt fra producent til producent – og navnene på funktionerne kan også variere internt mellem gamle og nye modeller.
Typisk er stien nogenlunde som nævnt i guiden. Enkelte ord kan dog variere. På nogle telefoner kan “Share” hedde “Del”, og på nogle telefoner kan “System og opdateringer” godt bare hedde “System”. Guiden her er altså vejledende for alle Android telefoner.
Relateret: Overføre kontakter fra iPhone til iPhone