Du kan nemt spare så mange penge på at købe brugt frem for nyt, at du ikke behøver at købe på afbetaling. Netop fordi brugtprisen er lavere end nyprisen. Læs med her, og find ud af, hvordan du finder den bedste brugtpris – og hvordan du er stillet, når du handler brugt frem for at købe nyt.
Nøglepunkter:
Det skal du vide, når du køber brugt:
- Køber du brugt af et firma, gælder de forbrugerbeskyttende regler i købeloven om bl.a. reklamationsret.
- Køber du brugt af en privatperson, gælder de forbrugerbeskyttende regler ikke – men kan aftales individuelt.
- Køber du en brugt vare gennem et firma, som fungerer som formidlingstjeneste, kan du være dækket af købeloven.
Fordele og ulemper ved at handle brugt:
- Du køber varen til en lavere pris, fordi den er brugt. Prisen afhænger dog af varens stand.
- Du kan ikke forvente, at varen holder lige så længe, som hvis du havde købt den fra helt ny.
- Du skal være opmærksom på, hvorvidt du køber brugt af et firma eller en privatperson.
Få prisalarm på brugte produkter
Hos afbetalt.dk kan du oprette prisalarm på de brugte produkter, du er på jagt efter. Vi overvåger løbende markedet, og udsender prisalarmer, når vi ser et fald i gennemsnitsprisen på brugte varer – både ved køb hos private og firmaer.
Sådan finder vi brugtpriserne
Vores vejledende brugtpriser er baseret på en daglig overvågning af salgspriserne hos DBA, Gul & Gratis og en lang række online webshops, som sælger brugte eller refurbished produkter inden for forbrugselektronik, børnetøj og legetøj, møbler og andre produktkategorier.
Vores priser afspejler således meget præcist den brugtpris, der er på den enkelte vare i øjeblikket.
På den måde er det nemt for dig at finde ud af, hvornår du gør en god handel – og hvornår du skal lade være med at slå til.
Og husk: Er prisen for lav til, at det kan være sandt, er det oftest også tilfældet. Køb ikke katten i sækken. Tjek brugtprisniveauet hos afbetalt.dk, før du handler brugt.
Brugtvare-kategorier:
Der er mange penge på at spare på at købe brugt.
Men risikoen for at købe katten i sækken er også højere, hvis du vælger at købe brugt frem for nyt. Særligt hvis du køber brugt af én, som sælger privat.
Hav styr på købeloven, når du handler brugt
Derfor er det vigtigt, at du har styr på købeloven, når du handler brugt. For der er stor forskel på, om du køber brugt hos et firma, hos en privatperson eller gennem en formidlingstjeneste.
Sådan er du stillet, hvis du køber brugt af et firma
Køber du brugt af en butik eller et firma, gælder alle de forbrugerbeskyttende regler i købeloven. Det vil sige, at du har returret og to års reklamationsret – ganske, som hvis du købte varen fra ny.
Det betyder, at du kan forlange at få repareret eller få en vare i tilsvarende stand inden for 2 år fra købsdatoen, hvis det viser sig, at den har fejl, som er dækket af købeloven.
Det gælder også, hvis du køber af et firma, som har et stand på et loppe- eller torvemarked.
Sådan står du, hvis du køber af en privatperson
Køber af en privatperson, gælder købeloven ikke. Her gælder det oftest, at du køber varen som beset uden nogen form for reklamationsret.
Derfor skal du være ekstra grundig med at undersøge varen for fejl og mangler, inden du køber den.
Er sælgeren imødekommende, kan I dog godt indgå en aftale om f.eks. returret, hvis du opdager en fejl eller mangel på varen inden for den første uge. Eller mulighed for at returnere varen, hvis du fortryder købet indenfor en bestemt frist.
Sådan er reglerne, hvis du køber gennem en formidlingstjeneste
Køber du varen igennem en formidlingstjeneste som f.eks. DBA eller Gul & Gratis, afhænger dine rettigheder af, om du køber af en privatperson eller et firma. For her formidler onlinemediet den salgstekst, som deres kunder selv skriver ind.
Men køber du gennem en onlinetjeneste, som hjælper sælgeren med at udforme salgsteksten og tage billeder af varen – eller gør virksomheden det for kunderne – er du omfattet af de samme forbrugerbeskyttende regler, som ved køb fra en virksomhed. Også selv om sælgeren er en privatperson.
Køb brugt – og undgå afbetaling
En af fordelene ved at købe brugt er, at du ofte har råd til at købe varen kontant.
Derved undgå du, at skulle oprette en afbetalingsordning – eller skulle ud at låne pengene på nettet eller i banken. Det giver dig en bedre privatøkonomi, og sparer dig for både gebyrer, renter og andre udgifter.
Tit kan du tilmed få næsten helt nye produkter brugt – f.eks. fordi folk har købt dem, og ikke nået at fortryde købet inden returretten udløb.
Så rul op, find din næste smartphone, vaskemaskine eller hvad du nu har brug for brugt, og slip for at få mere at betalte af på.