Babyudstyr på afbetaling

Køb babyudstyr på afbetaling og del udgiften ud over en længere periode.

Køb babyudstyr på afbetaling

Det er dyrt at få et barn. Rundt regnet koster det 1 million kroner at have et barn i dets første 18 leveår. Og en stor del af beløbet bliver brugt, allerede inden barnet er født. Der skal købes tremmeseng, puslebord, barnevogn, babybadekar og en helt masse andet udstyr, som helst skal stå klar, når babyen bringes hjem for første gang. Dels fordi der hverken er tid eller overskud til at sørge for sådan noget umiddelbart efter fødslen, og dels fordi en stor del af tingene skal bruges med det samme.

Netop fordi det hele skal købes inden for relativt kort tid – og der efterfølgende skal suppleres en hel del i takt med, at barnet vokser, kan det virke som en enorm udgift at skulle få plads til i budgettet, hvis ikke der forefinder en stor opsparing, der er øremærket ”baby”.

Heldigvis er rigtig mange forhandlere i dag klar over, at forældre simpelthen ikke har råd til at købe det hele, og derfor tilbydes du mange steder at købe på afbetaling. Her på siden finder du nogle af de forhandlere af babyudstyr, der netop tilbyder attraktive afbetalingsmuligheder. På den måde kan du sørge for det hele med det samme og afbetale det store beløb i små og passende rater, der ikke ruinerer familien – og du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten for at spare penge.

Tjekliste inden baby bliver født

Det kan være svært at danne sig et overblik over, hvad du egentlig har brug for, inden baby melder sin ankomst. Det vigtigste er selvfølgelig dét, baby skal bruge lige efter fødslen i form af tøj i små størrelser, noget at blive transporteret hjem i, f.eks. en autostol eller en barnevogn med lift, afhængigt af afstanden til sygehuset, og noget at sove i til lur og om natten.

Det bør du have klar inden fødslen:

  • Autostol (hvis I har bil)

  • Barnevogn med lift, madras, regnslag, solsejl og myggenet (afhængigt af årstid)

  • Puslebord med puslepude

  • Tremmeseng, bedside crib, babynest, e.l.

  • Babydyne med sengetøj

  • Badekar med babyindsats

  • Blespand

  • Tøj i str. 50 og 56

Udover ovenstående, som hører til de lidt større udgifter og derfor typisk er smart at købe på afbetaling, er der også en række mindre ting, som du kan vælge og vrage lidt imellem:

  • Vaskefad

  • Engangsklude eller vådservietter

  • Bleer

  • Stofbleer

  • Zinksalve

  • Vatpinde (til at rense navlen)

  • Babyolie

  • Babybørste

  • Evt. sutter

Typisk vil du nemmere kunne overskue at købe bleer og engangsklude som en del af dagligdagsindkøbene, da udgiften er væsentligt mindre end udgiften til tremmeseng og barnevogn.

Vælg en afbetalingsløsning der passer dig

Du kan godt forvente, at selvom du har købt de store ting på forhånd, vil økonomien alligevel stramme til med en baby i huset. Der skal købes store mængder af bleer, tøj i større størrelser, måske modermælkserstatning og senere grød i alverdens afskygninger. Derfor skal du ikke være optimistisk, når du vælger en afbetalingsløsning. Vælg i stedet et månedligt beløb, som, du ved, er overskueligt at afbetale; også om tre eller seks måneder.