Alt du skal vide om licens i 2024

Licens har i mange år været et omdiskuteret emne ved middagsbordet. Grunden til det ligger i, at der primært er to holdninger til det med at betale licens. Den ene gruppe synes, det er ganske fint at betale, da de synes, de får godt indhold og underholdning for pengene. Den anden gruppe synes tværtimod, at det er urimeligt, at de hvert år skal betale cirka 2.000 kroner for at se X-Factor og høre trafikmeldinger over radioen i ny og næ.

Uanset hvad din holdning er til det, er licens noget, vi giver til hinanden, hvis man spørger DR. Men ordlyden om det solidariske princip fra Danmarks Radio og uenighederne over middagsbordet er snart slut. For fra 2022 bliver licensen, som vi kender den, helt afskaffet. Midlerne til fremtidens public service bliver i stedet trukket over din skat. Overgangen er allerede sat i værk, da licensen i 2020 allerede bliver sat markant ned.

Men hvad kommer det alt sammen til at betyde for din økonomi? Det giver vi dig et overblik over i artiklen her.

Hvorfor betaler du licens?

For det første er det meget godt at få det grundlæggende på plads, så du er helt med på, hvad det faktisk er, du betaler til.

Licens – eller medielicens – er et beløb, du betaler for at sikre, at vi Danmark har medievirksomheder, der kan levere medieindhold, som ikke er afhængige eller styret af kommercielle, økonomiske eller sågar politiske interesser. Det er ret vigtigt at sikre dette, da brugerne dermed altid kan vide sig sikre på, at der ikke er en skjult dagsorden eller at udbuddet af programmerne er styret efter, hvad pengestærke virksomheder eller andre, gerne vil have skal være en del af dagsordenen.

Som du måske allerede ved, går størstedelen af licenskronerne til DR, hvorefter resten går til TV2-regionerne, filmstøtteordninger, andre public-service ydelser og moms til staten.

Med de penge, som de får fra dig og andre licensbetalere, skal de levere indhold, der er mangfoldigt (altså i alles interesse), kvalitetsrigt og upartisk. De er derfor underlagt nogle retningslinjer, så du og andre er sikret godt indhold, der rammer bredest muligt.

Hvem skal betale licens?

Har du adgang til internettet? Har du en mobil? Eller et TV? Og er du fyldt 18? Så falder du inden for den del af befolkningen, der skal betale licens. Men hvad hvis jeg ikke bruger DR’s TV-programmer, eller lytter til deres radioprogrammer?

Desværre. Så skal du stadig betale licens, da du har muligheden for at gøre brug af DR’s eller andre medie- og kulturtilbud, som modtager støtte gennem licensen.

Det gode lige nu er, at du ikke behøver betale hele regningen selv, hvis du bor sammen med en kæreste eller en ægtefælle. For her kan I dele regningen mellem jer, da det kun er én person pr. husstand, der skal være tilmeldt ordningen.

Når det så er sagt, er det ikke lovpligtigt at betale licens. Du kan derfor godt afmelde dig licens, efter du har været tilmeldt. Gør du det, skal du dog regne med enten at blive ringet hyppigt op eller endda få besøg af licensmanden. Så det kan være svært at undgå, selvom du måske ikke synes, det er fair at skulle betale.

Hvad sker der, hvis man ikke betaler licens?

Hvis du ikke har betalt din licens, er der to mulige konsekvenser, du kan komme ud for:

1. Hvis du har valgt ikke at tilmelde dig, kan et opkald eller et besøg fra en licensmand betyde, at du bliver tilmeldt og dermed opkrævet pengene fremadrettet. Du kan dog ikke blive opkrævet bagud. Bliver du derfor tilmeldt efter ikke at have været tilmeldt, bliver du ikke opkrævet for den periode, hvor du ikke har betalt licens.
2. Hvis du har været en god borger og tilmeldt dig licens, men alligevel ikke betaler den, er DR Licens i sin gode ret til at opkræve den fra dig. Når du ikke betaler til tiden eller helt undlader det, bliver du pålagt rykkergebyrer. Betaler du fortsat ikke, går opkrævningen videre til SKAT, hvormed det bliver til en skattegæld.

Hvis du derfor gerne vil have mest ro i maven og ikke gå og være nervøs for hverken rykkere, telefonopkald eller en licensmand, der kigger ind ad dine vinduer, bør du tilmelde dig licens.

Da du både har mulighed for at betale årligt, halvårligt eller månedligt, kan du tilpasse betalingen til din økonomi, uden du får et chok, når du modtager regningen på din E-boks. Er du ikke god til at lægge til side, kan månedlig betaling derfor være den bedste løsning. Vær dog opmærksom på, at du med al sandsynlighed bliver opkrævet et mindre månedligt gebyr.

Hvad koster licens i 2024?

Hvis du betalte licens i 2023, skulle du gerne have betalt 1.927 kroner for licens. Den regning bliver her i 2023 reduceret med hele 574 kroner, hvilket altså giver en regning på blot 1.353 kroner for licens i stedet for.

Betaler du i stedet licens halvårligt, skal du af med 676,50 kroner hvert halve år, mens du ved månedlig betaling skal med et beløb på blot 112,75 kroner.

Men hvorfor skal du betale mindre?

Jo, det skal du, da det er en del af et led i afskaffelsen af medielicensen, som vi kender den. Beløbet bliver derfor gradvist nedsat indtil 2024, hvor du i stedet betaler for licens gennem din skat. Det betyder derfor også, at du i 2024 vil opleve en nedsættelse af medielicensen. Og det er da meget rart!

Licens skal betales over skatten – hvad betyder det så?

Udfasningen af medielicensen er gået i gang, men kommer til at forløbe over en periode på tre år. Det betyder som sagt, at du også i 2024 kommer til at betale mindre i licens, end hvad du gør på nuværende tidspunkt.

Men, det betyder faktisk ikke, at du kommer til at betale meget mindre i medielicens. Og hvad skal det så sige? Jo, mens du får en regning, der hvert år frem til 2022 er faldende, øges din skatteandel samtidig gradvist til det der kaldes for licenspuljen. Du kommer derfor til at betale mindre i licens, mens du gradvist kommer til at betale mere og mere i indkomstskat gennem dit personfradrag.

Hvorfor rykkes licensen over på skatten?

Der har i mange år været uenigheder om, hvorvidt det er fair, at så stor en del af licensen går til Danmarks Radio. I 2018 mundede det ud i en politisk aftale om, at DR skal på slankekur og licensen i stedet rykkes over på skatten for at give plads til nye spillere på markedet inden for medie- og kulturtilbud.

Noget helt andet er, at man ved at rykke licensen over på skatten, slipper for at have såkaldte “sortseere”, som ikke bidrager til den fælles kasse.

Og hvad er en sortseer?

Hvis du har set DR engang imellem, besøgt deres nyhedsside eller måske lyttet til deres radioprogrammer engang imellem, er du med al sandsynlighed stødt på udtrykket, som er en betegnelse for den del af befolkningen, der skal betale licens, men som har valgt ikke at gøre det.

Det er slut nu, da alle kommer til at bidrage – om man vil det eller ej.